Generelle betingelser

Medlemsskabskontrakt
til affiliate platformen « AFFILIATEVISTA »


BEMÆRK!
Nærværende kontrakt indgås ad elektronisk vej. Ved at klikke på "tilmeld" og udfylde tilmeldingsformularen accepterer du som affiliate/ansøger at være bundet af betingelserne og underlagt de bestemmelser som står beskrevet i nærværende kontrakt.

Mellem:

FOTOVISTA, A/S. med egenkapital på 18.771.690 euros og hovedsæde på 183, rue de Chevaleret - 75013 Paris, Frankrig - registreret i Paris Handelskammer under matrikelnummer B 352 236 244 og repræsenteret af Hr. Steve Rosenblum, Genereldirektør.

Herefter benævnt « FOTOVISTA », på den ene side,

Og

Den juridiske og fysiske person - myndig og ved sin fulde fornufts brug -, hvis identitet og kontaktadresse står angivet i affiliate formularen, og hvis ansøgning om affiliate medlemskab på forhånd er godkendt af FOTOVISTA efter nedenstående medlemskabskriterier.

Herefter benævnt « AFFILIATE », på den anden side,

FOTOVISTA og AFFILIATE vil i det følgende også blive omtalt som "part" i ental eller "parter" i flertal.


PRÆAMBEL:

FOTOVISTA har i forbindelse med sin virksomhed som online forhandler af high tech produkter udviklet et affiliate program, som er åbent for alle (efter forudgående accept af kandidatur). Formålet med Affiliate programmet er at promovere FOTOVISTAs produkter og/eller servicetjenester fra AFFILIATEs egen hjemmeside mod betaling af provision.

Affiliate programmerne er tilgængelige på AFFILIATEVISTA platformen på internetadressen: http://www.affiliatevista.com .



INDHOLD


Artikel 1 – Definitioner

Nærværende tilmeldingskontrakt til Affiliate platform (herefter omtalt som « Kontrakt ») anvender en række termer som defineres på følgende måde:
  • Kandidat: Den juridiske og fysiske person - myndig og ved sin fulde fornufts brug - som har udfyldt medlemskabsansøgning via Affiliate platformen;
  • Besøger: Besøger på AFFILIATEs hjemmeside(r);
  • Programmel: Et softwareprogram til tracking og beregning af provision udviklet af FOTOVISTA;
  • Provision: Belønning som udbetales af FOTOVISTA til AFFILIATE for forskellige præstationer i et eller flere Affiliate programmer;
  • Link: HTML koder som distribueres af FOTOVISTA og som er tilgængelige på Affiliate platformen. Links omdirigerer Besøger til et eller flere af FOTOVISTAs hjemmesider;
  • Affiliate program(mer): Partnerskabstilbud som tilbydes af FOTOVISTA og som AFFILIATE frit kan tilmelde sig til.

Artikel 2 – Formål

I nærværende kontrakt kan du læse de generelle betingelser og bestemmelser for Affiliate programmet, som du som AFFILIATE (efter FOTOVISTAs godkendelse af dit kandidatur) er underlagt og forpligtet til at overholde.


Artikel 3 – Medlemsbetingelser for Affiliate programmer

For at tilmelde dig de forskellige Affiliate programmer, skal du først som Kandidat udfylde alle obligatoriske felter i medlemskabsansøgningen på Affiliate platformen.

FOTOVISTA gør dig i den forbindelse opmærksom på, at hvis du er momsregistreret og du ansøger om et eller flere Affiliate programmer, skal du fremlægge dit momsregistreringsnummer.

Dette har afgørende betydning for FOTOVISTAs vurdering af kandidatur. For at få udbetalt din Provision skal du som AFFILIATE fremsende en gyldig faktura - Se nærmere under Artikel 9.3.


Kandidaten erklærer at overholde gældende skattelovgivning under hele kontraktforløbet og er alene ansvarlig for at holde sig underrettet om evt. ændringer i skattelovgivning.

Ansøgning fra Affiliate er et udtryk for, at AFFILIATE har erklæret sig indforstået med bestemmelserne som beskrevet i nærværende Kontrakt, hvilket AFFILIATE vedgår ved at klikke på ”Tilmeld”.


Artikel 4 – Åbne en medlemskonto

Når ansøgningen er godkendt modtager Kandidaten bekræftelse pr e-mail med oplysninger om hvordan Affiliate kontoen aktiveres.
Når kontoen er aktiveret får Kandidaten adgang via brugernavn og password til affiliate platformen og til de forskellige Affiliate programmer.

Brugernavn og password er personlige og fortrolige. FOTOVISTA kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for bedragerisk anvendelse af brugernavn og password og/eller for deres udspredelse.


Artikel 5 – Valg af Affiliate program(mer)

Liste over tilgængelige affiliate programmer i de respektive lande:


  • Danmark: PIXmania;
  • Tyskland: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO;
  • Østrig: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO;
  • Belgien: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO; ; primashop ;
  • Spanien: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO;
  • Estonien: PIXmania;
  • Finland: PIXmania;
  • Frankrig: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO, apache, primashop, ideacard, AffiliateVista;
  • Grækenland: PIXmania;
  • Ungarn: PIXmania;
  • Irland: PIXmania;
  • Italien: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO;
  • Letland: PIXmania;
  • Litauen: PIXmania;
  • Luxembourg: PIXmania;
  • Holland: PIXmania, myPIXmania;
  • Polen: PIXmania;
  • Portugal: PIXmania, PIXmania-PRO;
  • Tjekkiet: PIXmania;
  • Storbritannien: PIXmania, myPIXmania, PIXmania-PRO;
  • Slovakiet: PIXmania;
  • Slovenien: PIXmania;
  • Sverige: PIXmania;
  • Schweitz: PIXmania, myPIXmania.


Du kan frit vælge en eller flere af ovennævnte programmer.
Se http://www.affiliatevista.com , for mere information om FOTOVISTAs forskellige websites.

Hvert Affiliate program består af en Link-pakke, som distribueres af FOTOVISTA til AFFILIATE. Pakken består af en række Links som omdirigerer Besøger fra AFFILIATEs hjemmeside til en eller flere af FOTOVISTAs hjemmesider: http:// www.pixmania.com ; http:// www.mypixmania.com ; http:// www.pixmania-pro.com.

Når du ansøger om et program, skal du afvente FOTOVISTAs godkendelse af kandidatur.
Du får ikke tilskrevet Provision, så længe din ansøgning ikke er godkendt.


Artikel 6 – Evaluering af Kandidatur

Som nævnt i Artikel 3 forbeholder FOTOVISTA sig ret til at afvise enhver affiliate ansøgning, som ikke falder i FOTOVISTAs interesse - og det uden at begrunde hvad der motiverede beslutningen. Her ser du en - ikke udtømmende - liste over eksempler på hjemmesider, som falder uden for FOTOVISTAs interesser:
  • konkurrenter til FOTOVISTA;
  • hjemmesider med indhold af voldelig, pornografisk, religiøst, politisk, racistisk karakter eller med opfordringer til sociale uroligheder;
  • hjemmesider som kan være til gene for FOTOVISTA eller for kunderne;
  • hjemmesider som ikke overholder gældende lovgivning og reglementer, navnlig dem som bryder copyright- og patentloven;
  • hjemmesider med links og henvisninger til ulødige hjemmesider;
  • hjemmesider under opbygning;


Artikel 7 – Godkendelse eller afslag af medlemskabsansøgning

Når FOTOVISTA har vurderet din ansøgning vil du få tilsendt en e-mail med godkendelse eller afslag. I tilfælde af afslag kan du ikke tilmelde dig noget som helst Affiliate program.

Efter godkendelse af medlemskabsansøgning er du et fuldgyldigt AFFILIATE medlem med brugerkodet adgang til dit eller dine Affiliate programmer.


Artikel 8 – Indføje Links på AFFILIATEs hjemmeside

Brugen af AFFILIATEVISTA platformen forudsætter at AFFILIATE råder over standard IT udstyr og internetforbindelse og telefonisk udstyr. Det anvendte IT udstyr, som henviser til FOTOVISTAs hjemmesider, er under AFFILIATEs hele og udelte ansvar. FOTOVISTA kan navnlig ikke holdes til ansvar for eventuelle skader eller nedbrud ved anbringelse af Links.

Som AFFILIATE får du adgang til en række Links, som du kan integrere i din hjemmeside og som omdirigerer besøger til en eller flere af FOTOVISTAs hjemmesider - alt efter hvilket program du har tilmeldt dig til. Denne integration af Links sker alene på AFFILIATEs bekostning.

Som AFFILIATE kan du frit vælge Links og bestemme hvor de skal placeres på hjemmesiden. Blot skal links'ene præsenteres på en sådan måde, at det fremgår klart for Besøger hvad der hører under dit regi og hvad der hører under FOTOVISTAs.

Integration af HTML koder skal udføres nøjagtigt efter FOTOVISTAs anvisninger. FOTOVISTA kan ingenlunde holdes til ansvar for eventuelle regnefejl i bogføring af AFFILIATEs Provision som skyldes en forkert integration af Links.
De medfølgende HTML koder indeholder en unik tag, som gør det muligt at spore besøgerens gøren og laden og således præcist udregne din Provision. Denne tag registrerer kun Besøgere som omdirigeres fra den eller de hjemmeside(r) som blev tilmeldt programmet af AFFILIATE.
AFFILIATE må under ingen omstændigheder ændre den eller de medfølgende tag(s).


Artikel 9 – AFFILIATE provision
      9.1 Forskellige typer Provision


FOTOVISTA udbetaler Provision til AFFILIATE når bestemte forhold gør sig gældende - alt efter programtype:
  • Provision på generet omsætning : procentdel som udbetales til AFFILIATE af det pengebeløb - eksklusiv moms og leveringsomkostninger - som Besøgeren handlede for på hjemmesiden: http:// www.pixmania.com ;

  • Provision på udfyldt formular: fast Provision som FOTOVISTA udbetaler til AFFILIATE for hver gang en Besøger tilmelder sig online på hjemmesiderne http:// www.mypixmania.com og http:// www.pixmania-pro.com ;
  • Provision på handling: fast Provision som FOTOVISTA tilskriver AFFILIATE for hver gang Besøger anmoder om et prisoverslag på hjemmesiden http:// www.pixmania-pro.com og for hver indbetalt bestilling fra Besøger på hjemmesiden http:// www.mypixmania.com .
Du har ret til provision, når en række forhold er faldet på plads - ved den såkaldte "Genereringssituation" som er den handling eller det forhold der udløser Provision.
  • Provision på generet omsætning : procentandel som tilskrives din konto den dag produktet og/eller servicetjenesten anses som definitivt modtaget af Besøger - vel at mærke først når bestilling, betaling og levering af produkt er afsluttet og kundens fortrydelsesret på 15 dage er udløbet;
  • Provision på tilmelding : fast provision som tilskrives din konto samme dag Besøgerens tilmelding bliver godkendt af FOTOVISTA;
  • Provision på handling : provision som tilskrives din konto den dag FOTOVISTA fremsender et prisoverslag til Besøger eller den dag produktet og/eller servicetjenesten anses som definitivt modtaget af Besøger - vel at mærke først når bestilling, betaling og levering af produkt er afsluttet og kundens fortrydelsesret på 15 dage er udløbet;

Hvis Fotovista annullerer en bestilling af et produkt, en servicetjeneste eller en tilmelding pga. kreditløs bestilling, opgivelse af falske eller modstridende oplysninger, får AFFILIATE ikke tilskrevet Provision.

Ved køb af gavekort får du ikke Provision. Du har først ret til Provision når gavekortet anvendes til bestilling.

Bemærk også at du som Affiliate kun har ret til Provision, hvis Genereringssituationen finder sted inden for et nærmere fastlagt tidsrum. Du får provision i op til 30 dage efter omdirigering af Besøger på hjemmesiderne http:// www.pixmania.com og http:// www.pixmania-pro.com og i op til 60 dage for hjemmesiden http:// www.pixmania-pro.com (dette tidsrum svarer til cookiens levetid). Efter dette tidsrum er AFFILIATE ikke længere provisions-berettiget.
      9.2 Provision
Oplysninger om gældende Provision finder du på Affiliate platformen. Størrelsen af Provision kan variere over tid og kan ingenlunde betragtes som en erhvervet ret.

De angivne provisioner nedenfor er indikative
  • PIXmania Affiliate program :

Genereret omsætning

Provision
< < 15.000 kroner 1%
Fra 15.000 kroner til 44.800 kroner 2%
> 44.800 kroner 3%

  • myPIXmania Affiliate program :
Når en Besøger opretter brugerkonto på hjemmesiden http://www.mypixmania.com udløser det en provision på 4,50 kroner. Provisionen er herefter på 18 kroner for hver indbetalt bestilling af samme Besøger.
  • PIXmania-PRO Affiliate program :
Når en Besøger opretter brugerkonto på hjemmesiden http:// www.pixmania-pro.com udløser det en provision på 3,75 kroner. Provisionen er herefter på 30 kroner for hvert prisoverslag som FOTOVISTA fremsender til Besøger.

Provisionerne som udregnes for hvert Affiliate program lægges sammen og udbetales samlet.

Den optjente provision er proportionel med antal udførte handlinger. Beløbsstørrelsen eller procentdelen for Provisionen afgøres suverænt af FOTOVISTA og kan ændres over tid. (se artikel 14 i denne kontrakt).

Som medlem i et eller flere (x) Affiliate program(mer) er det underforstået at AFFILIATE accepterer størrelsen af provision, som er fastlagt for hvert program.

AFFILIATE skal fremsende faktura for den optjente Provision højst 12 måneder efter Genereringssituationen (se Artikel 9.1 i denne Kontrakt). Efter udløbet af dette tidsrum vil det blive opfattet som et afkald på Provision og AFFILIATE kontoen vil herefter blive fjernet.
      9.3 Udbetaling af Provision og fakturering

FOTOVISTA udregner provisionsstørrelsen i slutningen af hver kalendermåned, herefter kaldt « Bogføringsdato »).

Udbetaling af Provision til AFFILIATE sker en gang om måneden, tres (60) dage efter Bogføringsdatoen og hvis tilgodehavende overstiger hundrede (750) kroner ekskl. moms.

For at få udbetalt provision inklusiv moms, skal Affiliate fremsende en gyldig faktura til FOTOVISTA. I den forbindelse tilbyder FOTOVISTA en fakturamodel som AFFILIATE frit kan benytte. Fakturaen udfyldes og fremsendes herefter til FOTOVISTA. Det er AFFILIATEs ansvar alene at sørge for at fakturaen er udfyldt korrekt.

Udbetaling sker via bankoverførsel og bankudgifterne påhviler AFFILIATE alene.

I tilfælde hvor den optjente provision ikke overstiger (750) kroner ekskl. moms, vil udbetalingen blive udskudt til næste måned eller indtil du optjener minimumsbeløbet for udbetaling.

Der kan være undtagelser, navnlig i forbindelse med AFFILIATEs opsigelse af medlemskab, hvor FOTOVISTA udbetaler Provision selvom minimumsbeløbet på (750) kroner ikke er nået. I så fald vil udbetalingen af Provision ske tres (60) dage efter sidste Bogføringsdato.
      9.4 Bogføring af provision

Det er underforstået at der mellem Parterne er enighed om at størrelsen af Provision beregnes udelukkende af Programmellet fra de indkomne data som registreres af Programmellet.

AFFILIATE kan til enhver tid kontrollere kontostatistikken på Affiliate Platformen.

Hvis der opstår uenighed om antal registrerede tilmeldinger eller omkring størrelsen af det udbetalte beløb er det informationerne som registreres og beregnes af Programmellet som er gældende.


Artikel 10 – Parternes indbyrdes obligationer
      10.1 AFFILIATEs obligationer

10.1.1 Illegalt arbejde

FOTOVISTA har i henhold til Fransk Lovgivning pligt til at gøre sin samarbejdspartner -AFFILIATE - opmærksom på Artikel L. 324-14 i Fransk arbejdslovgivning. Artiklen stipulerer at hvis AFFILIATE - hvad enten det referer til en juridisk person, en fysisk person eller en forening - tjener mindst 22.390 kroner (3000 euros)om året i Provision, har AFFILIATE pligt til at fremsende følgende dokumenter hvert halve år:

Hvis AFFILIATE er en juridisk person:
  • Et bevis - mindst ét år gammelt - på at AFFILIATE er skatteregistreret;
  • En erhvervsskat opgørelse for regnskabsåret, hvis det er aktuelt;
  • I modsat faldt en attest på at AFFILIATE overholder gældende krav i Artikler 52, 53, 54 og 259 i den franske markedslovgivning;
  • En attest på økonomisk garanti ( garantie financière ) som beskrevet i Artikel L. 124-8 for virksomheder som beskæftiger sig med midlertidigt arbejde;
  • Hvis ingen af ovenstående dokumenter kan fremskaffes, skal AFFILIATE, som har startet virksomheden op inden for et år, fremskaffe kvittering for skatteangivelse fra kompetente myndigheder.


Hvis AFFILIATE er registreret i handelskammeret eller fagregistret, eller hvis AFFILIATE indgår i en reglementeret faggruppe skal AFFILIATE fremsende et af følgende dokumenter:
  • En attest på at AFFILIATE er en registreret virksomhed;
  • et ID som beviser at AFFILIATE er registreret i det franske fagregister (répertoire des métiers) hvis det skulle være tilfældet;
  • en regning, en brochure eller faglig korrespondance med navn på virksomhed, adresse og matrikelnummer i handelsregistret, handelskammer eller fagregister eller tilsvarende dokumenter fra kompetente myndigheder;
  • en kvittering for registrering i Told & Skat for fysiske eller juridiske personer, som har startet virksomhed op inden for et år .


Hvis AFFILIATE er en privat person:
  • Et bevis - mindst ét år gammelt - på at AFFILIATE er skatteregistreret; og
  • en regning, en brochure eller faglig korrespondance med navn og titel, fulde adresse og matrikelnummer i handelsregistret, handelskammer eller fagregister eller tilsvarende dokumenter fra kompetente myndigheder;


Hvis AFFILIATE er en forening:
  • foreningsoversigt; og
  • Kopi af det officielle registreringsdokument som publiceres i den franske journal officiel.
Hvis AFFILIATE har ansatte i foreningen, skal AFFILIATE fremsende en erklæring på tro og love, at det udførte arbejde udføres i overensstemmelse med artiklerne L. 143-3, L. 143-5 og L. 620-3 af den franske arbejdslovgivning.

10.1.2 De angivne oplysningers rigtighed

Derudover bekræfter AFFILIATE rigtigheden af de angivne oplysninger til FOTOVISTA ved tilmelding til Affiliate platformen og er forpligtet til at meddele enhver relevant ændring i oplysninger ved at går under rubrikken "Profil" på affiliate platformen.

10.1.3 Vedligeholdelse af AFFILIATEs hjemmeside

Det er AFFILIATEs ansvar alene at opsætte, udvikle og vedligeholde elementerne på AFFILIATEs hjemmeside. Derudover skal AFFILIATE selv kontrollere:
  • at elementerne på hjemmesiden er korrekte og relevante;
  • at elementerne på hjemmesiden ikke er krænkende og ikke bryder en tredje parts rettigheder (navnlig copyright- og patentloven);
  • sporing af integrerede Links - FOTOVISTA kan ingenlunde holdes ansvarlig for links, med ukorrekt angivet tag og som evt. ikke bliver bogført.
10.1.4 Øvrige forpligtelser som påhviler AFFILIATE

AFFILIATE må under ingen omstændigheder:
  • opkøbe nøgleord som « pixmania », « mypixmania », « pixmania-pro », « FOTOVISTA », og andre lignende og misvisende nøgleord for at udnytte det kommercielt eller bruge det som reklame på søgemaskiner som fx Google, Miva, Overture, osv., eller portaler og andre lignende servicetjenester;
  • opfange eller omdirigere trafik som stammer fra en anden AFFILIATEs hjemmeside;
  • opfange, ændre eller omdirigere bogføringsdata som anvendes til udregning af Provision ved hjælp af bedrageriske eller kunstige metoder. Her ser du eksempler på data som ikke vil blive bogført (listen er ikke udtømmende): Automatisk genererede e-mails, kunstige eller gentagne klik, som enten er robotstyret eller automatisk genererede ved hjælp af software eller anden automatik-værktøj. Du må heller ikke "tvinge" Besøger til at klikke på et Link ved for eksempel at udlove præmie eller "narre" din Besøger til at klikke på et Link ved fx at opsætte skjulte Links;
  • integrere links, tekster, billeder, grafik, tekniske specifikationer m.m. med relevans til FOTOVISTA, og som ikke er en del af den Link-pakke som FOTOVISTA stiller til rådighed til AFFILIATE for at omdirigere Besøger;
  • sende Links i personlige e-mails til Besøger - med undtagelse af e-mail marketing.
  • promovere og reklamere for FOTOVISTAS forskellige hjemmesider med andre midler (herunder pop up-vinduer) end dem som tilbydes i Link-pakken.

AFFILIATE er indforstået at ovennævnte handlinger vil blive opfattet som bedrageri og vil medføre øjeblikkelig ophævelse af Kontrakt uden nogen form for kompensation..

Derudover vil FOTOVISTA kræve fejlagtigt udbetalte pengebeløb tilbage - om nødvendigt ad rettens vej.

10.2 FOTOVISTAs forlignement

FOTOVISTA sørger for at Affiliate platformen, Affiliate programmerne og Programmellet (herefter kaldt "Servicetjeneste") fungerer uden problemer, så AFFILIATE kan benytte sig af denne Servicetjeneste akkurat som beskrevet i nærværende Kontrakt.

Skulle der opstå interne tekniske problemer som påvirker Servicetjenesten, vil FOTOVISTA kompensere for mistet Provision. Kompensationen udregnes på basis af foregående måneds Provision prorata temporis i al den tid hvor Servicetjenesten har været nede.

Hvis problemerne skyldes eksterne årsager som ligger uden for FOTOVISTAs kontrol - som fx nedbrud i telekommunikationssystemet - kan FOTOVISTA ikke holdes til ansvar for evt. mistet indtægt.

Som AFFILIATE er du endvidere indstillet på at Servicetjenesten kan afbrydes i en kort periode pga. vedligeholdelse.


Artikel 11 – Konfidentialitet

Under hele Kontraktforløbet vil FOTOVISTA forsyne AFFILIATE med data som anses som fortrolige og som AFFILIATE forpligter sig til ikke at udsprede eller anvende til andre formål end dem som står beskrevet i nærværende Kontrakt.

Dette gælder informationer, dokumenter, data, og statistiker af enhver art, som viderebringes af FOTOVISTA til AFFILIATE enten skriftligt (navnlig via affiliate platformen), mundtligt eller ad andre kommunikationsveje - inklusiv teknisk, kommerciel, markeds-strategisk, finansiel, bogførings- og juridisk information, samt enhver analyse, redegørelse, prognose m.m. (herefter omtalt som "Data") som er relateret til FOTOVISTA, og som viderebringes til AFFILIATE inden for rammerne af nærværende Kontrakt. Denne fortrolighedspligt udløber ét år efter opsigelse af Kontrakt.

Kontrakten kan ikke tolkes som en obligation for FOTOVISTA i at forsyne AFFILIATE med Data angående virksomhedens interne aktiviteter..


Artikel 12 – Personlige oplysninger

Alle personlige data som FOTOVISTA får oplyst under tilmelding er nødvendige for at kunne vurdere ansøgning af Kandidat og for at følge op på AFFILIATE. Du skal endvidere være indstillet på at dine personlige data kan anvendes til FOTOVISTAS oplysningskampagner om nye kommercielle tilbud. Dine personlige data viderebringes ikke til tredjepart og behandles strengt fortroligt. De kan dog viderebringes til leverandører og partnere til FOTOVISTA i direkte eller indirekte forbindelse med eksekvering af nærværende Kontrakt.

I henhold til Fransk lov nr. 78-17 af 6. januar 1978 om Persondatalovens regler om data , filer og personlig frihed, har du som AFFILIATE ret til at få indsigt i, opponere imod, og ændre dine personlige data.
Hvis du ønsker at ændre eller slette dine personlige data som opbevares hos FOTOVISTA, kan du kontakte FOTOVISTA på adressen som står angivet på første side i Kontrakten, eller du kan sende en e-mail til contact@affiliatevista.com.

AFFILIATE er alene ansvarlig for eventuelle tvister, der måtte opstå i forbindelse med AFFILIATEs (direkte eller indirekte) viderebringelse af information til FOTOVISTA, som (direkte eller indirekte) berører eller er rettet mod tredjepart..

FOTOVISTA kan ikke holdes til ansvar - navnlig overfor tredjepart - for kvaliteten af oplysninger og/eller habiliteten af AFFILIATE, som indsamler og viderebringer informationer til FOTOVISTA.
FOTOVISTA kan under ingen omstændigheder holdes til ansvar for at have brugt / ikke brugt de viderebragte informationer. Ej heller for en tredjeparts brug / ikke brug af informationerne.

I den henseende giver du som AFFILIATE dit samtykke til, at FOTOVISTA får tilgang til, kan gemme og bruge og afsløre informationerne helt eller delvist - vel at mærke uden at bryde Loven om Personlige Data.


Artikel 13 – Ophavsret

Servicetjenesten er udtænkt og udviklet af FOTOVISTA, som derfor bevarer alle rettigheder, herunder ophavs- og ejendomsrettigheder.

Følgelig forpligter AFFILIATE sig til ikke at misbruge serviceydelsen eller elementer heraf.

Eftersom FOTOVISTA har ophavsret til sine aktiviteter (patent, mærke, varemærke, fremgangsmåder, software m.m.), kan AFFILIATE ikke påberåbe sig nogen ret på ovenstående materiale som står til rådighed på affiliate platformen.


Artikel 14 – Varighed og Opsigelse af Kontrakt

Nærværende Kontrakt gælder i ubestemt tid. Begge parter kan til enhver tid og med fuld ret opsige Kontrakten med otte (8) dages varsel.

Hvis den ene eller den anden Part groft bryder med Kontraktens betingelser, kan Kontrakten dog opsiges med øjeblikkelig virkning.

Kontraktopsigelsen sker via e-mail eller for AFFILIATEs vedkommende via et Frameld-link, som er tilgængeligt på affiliate platformen. Efter opsigelse af Kontrakt har AFFILIATE ret til at få udbetalt den Provision som FOTOVISTA som beskrevet i Artikel 9.3 i nærværende Kontrakt.

Medlemskabet i de pågældende Affiliate programmer afsluttes umiddelbart efter opsigelsesfristen er udløbet. Begge Parter skal på det tidspunkt fjerne fra deres respektive hjemmeside alle Links og kommunikationsmedier og anden relevant information, som referer til den anden Part.

Ved opsigelse af Kontrakt, skal AFFILIATE overgive alle Data som blev brugt inden for rammerne af nærværende Kontrakt til FOTOVISTA.


Artikel 15 – Ændringer i Kontrakten

FOTOVISTA forbeholder sig retten til ændre Kontrakten når som helst med otte (8) dages varsel - herefter vil kontraktændringen træde i kraft.

Ændringer i Kontrakten vil blive meddelt AFFILIATE pr e-mail.

Hvis AFFILIATE modsætter sig ændringerne, har AFFILIATE mulighed for at opsige Kontrakten med otte (8) dages varsel som beskrevet i Artikel 14 i nærværende Kontrakt. I modsat fald godkender AFFILIATE de pågældende ændringer.

Artikel 16 – Ophævelse af bestemmelse

Hvis en bestemmelse i Kontrakten viser sig at være helt eller delvist ugyldig, påvirker dette ikke de øvrige bestemmelser i Kontrakten. Hvis dette sker, vil Parterne erstatte den ugyldige bestemmelse med en tilsvarende gyldig bestemmelse.


Artikel 17 – Diverse

Nærværende Kontrakt kan ikke opfattes som en obligation for FOTOVISTAs i at indgå kontrakt med AFFILIATE.

Det er derudover underforstået at nærværende Kontrakt ingenlunde indebærer at Parterne indgår joint venture eller anden fusion.

Artikel 18 – Lovvalg og værneting

Denne Kontrakt samt alle tvister som eventuelt skulle opstå mellem Parterne reguleres af fransk ret. Ligesom det er den franske udgave af Kontrakten som er gældende.

Skulle der opstå tvister i forbindelse med denne Kontrakt, vil begge Parter så vidt muligt analysere og diskutere konflikten indbyrdes med henblik på forlig - dette i en tidsramme på to (2) måneder efter modtagelse af anbefalet brev fra én af Parterne.

Hvis det ikke lykkes at indgå forlig, er det rette værneting for begge Partere Handelsdomstolen i Paris ( tribunal de commerce de Paris ), dette gælder særligt - uden at listen er udtømmende - sagens afgørelse, udførelse og afslutning.